Denne sorgens dag

Så blev det Europa-dag igen. Det vækker kvalmen i mig. I dag flager en lang række kommuner landet over med EU-flag. Heldigvis er der endnu nogen kommuner som ikke har bøjet knæ for overherredømmet i Bruxelles.

Men som en ekstra gestus for virkelig at gnubbe det i ansigtet på alle og enhver, kører bybusserne i dag med to forskellige flag – samme størrelse og højde, naturligvis. Det Danske flag og et blåt lommetørklæde med EU-flag. Nogen buschauffører vælger endda og vise deres sande internationale sindelag og stryger det danske flag og kører rundt, kun med EU-flag.

Det er en sørgelig tilstand vi har i Danmark, hvor de to eneste partier der har en EU-politik der drejer sig om andet end at vi stille og roligt skal give afkald på at være en nation og i stedet blive en delstat i EU, er Dansk Folkeparti og Enhedslisten – som begge to er mere socialistiske i deres øvrige politik, end jeg bryder mig om at tænke på.

Vi var mange der havde håbet på at Dansk Folkeparti ville redde os, men de har valg at bruge deres politiske indflydelse til ligegyldig symbolpolitik i stedet. Det er nu nok også tvivlsomt om Fogh ville have tilladt at Pia stillede sig i vejen for underskrivelsen af Lissabon-traktaten – EU-forfatningen i ny og mere spin-venlig indpakning.

Nej, i dag er en sorgens dag. Det EU som skulle have givet os mere frihandel og samarbejde er i stedet ved at udvikle sig til en totalitær overstatslig struktur. Og takket være en uhellig alliance mellem journalister og politikere hører man stort set aldrig om det.