Konservativ nedsmeltning

For en mand som mig der betragter sig selv som nationakonservativ har det været uskønt at følge med i nyhederne omkring Danmarks såkaldt konservative parti, det Konservative Folkeparti (K).

Først forhenværende statsminister Poul Schlüters fuldt ud berettigede kritik af Ks manglende evne til at brænde igennem i værdidebatten og forklare hvad det vil sige at være konservativ (med småt begyndelsesbogstav).

Det virker desværre som Ks ledelse selv har glemt det – deraf deres manglende evne til at forklare det til andre.

En kommentar fra “Peter” på 180Grader.dk beskrev det således:

Det er vanskeligt at få øje på en sammenhængende konservativ politik. I gamle dage gud, konge og fædreland. Senere blev det til frihed, ansvar og ejendomsret. Nu er det vist velfærd, vindmøller og varm luft.

Således finder jeg anledning til at krumme tæer, når man så skal høre Henriette Kjærs temmelig uintelligente tilbagevisning hvor hun stiller Schlüters berømte udtalelse om at “ideologi er noget bras” op som argument mod at blande sig i værdidebatten.
Bedre bliver det ikke af, at hun så tager alderskortet i brug for at sværte Schlüter, som ellers uden større problemer kan siges at have været den bedste leder for K i nyere tid.

Værre endnu bliver det, når hun skal kommentere folketingskandidat Kurt Scheelsbecks initiativ om at skabe en “Grøn Skole” for at finde tilbage til de konservative rødder. Det falder tydeligvis ikke i hendes smag, og det undrer vel ikke nogen, for finder K nogen tilbage til deres rødder bliver Kjær nok nødt til at skifte til de lidt mere metroseksuelle radikale, hvis hun skal have en chance for at få noget indflydelse.

Og som toppen af denne kransekage af elendighed, så skal vi så høre Bendt Betjent stemme i med samme omkvæd “Det er dog det mest tåbelige, jeg nogensinde har hørt”. Som Bibelens ord siger: “kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal trampe dem ned med deres ben og så vende sig om og sønderrive jer”. Selvom sønderrivningen i dag består af latterliggørelse i pressen, er lighederne svære at overse.

Det forekommer mig at partitoppen i K er så allergisk over for det konservative idégrundlag, fordi at det idgrundlag er frygtelig besværligt at slæbe rundt på, hvis man skal være støtteparti for Anders Foghs skabssocialisme.

I det mindste kan jeg trøste mig selv med at Ole Birk i det mindste er enig.