Livets store spørgsmål
- Hvad er meningen med livet?
- Findes der et liv efter døden?
- Hvorfor kører linje 21 aldrig til tiden?
En anden ting jeg har tænkt lidt på – hvad er forskellen på demokrati og flertalsdiktatur?
Der er selvfølgelig mange ting man i den henseende kan pege på, men en ting jeg tænkte på i dag var, at en af kernepunkterne er mindretalsbeskyttelse – og her tænker jeg ikke på den parlamentariske, men den ideologiske af slagsen.
Det virker selvindlysende, men hvis man kigger lidt nærmere på debatklimaet herhjemme, så virker det ikke til at det er noget de danske politikere tager specielt højtideligt – specielt dem på venstrefløjen (ja, også dig, Margrethe Vestager).
Det jeg hæfter mig ved er den behandling som tildeles dem der hævdes ikke at have et “anstændigt” menneskesyn. Det være sig alt fra Skatteborgerforeningen til Dansk Front og det trediestørste parti i Folketinget.
For at tage et ekstremt eksempel, så er der SIAD, som to gange har været forhindret i at demonstrere, uden det fordret nogen nævneværdig reaktion, hverken på Christiansborg eller i medierne. Første gang blev de udsat for grov vold, anden gang var politiet heldigvis på pletten, men det var da også det eneste der forhindrede at de demonstrerede blev lavet om til bankekød.
Men vi behøver ikke engang vove os ud helt derud for at finde eksempler. DFUere mobbes af gymnasielærere. Enhver der taler imod velfærdsstaten kan også se frem til et lavement i medierne.
Der er naturligvis stor forskel på fysisk vold og et lavement i medierne, men det ondets rod er den samme. Nemmelig mangelen på respekt overfor modparten og accept af dennes ret til at have de holdninger man finder anstødelige. Og vigtigere endnu, modpartens ret til at leve efter disse forfærdeligt anstødelige holdninger, så længe han ikke er til skade eller fare for andre.
Måske vigtigst af alt er retten til at være egoist. Ikke at jeg personligt ønsker at udøve den til det fulde, men der mangler en grundlæggende accept af at min person ikke først og fremmest er til for statens eller almenvellets bedste – men for mit eget bedste. Først der kan der blive tale om ægte velgørenhed, solidaritet og sammenhold. Hvis det ikke er frivilligt, så er det tvang – og tvang er per definition af det onde. Men det er en lang tangent, som jeg måske vil samle op en anden dag.
Men det må være mit højeste ønske for fremtiden. Et samfund hvor der er frihed til at have meninger og holdninger som er politisk ukorrekte, og vigtigere endnu, frihed til at kæmpe for dem.
