Glædelig jul

Det er ikke meget godt nyt man ser i overskrifterne nu om dage - faktisk nærmest slet intet.

EU

har travlt i disse dage - senest hører man mod landets lovlige regerings vilje har tænkt sig at hjælpe til med at Kosovo kan blive selvstændigt. Ikke er dette en hån mod Serbiens status som en suveræn stat at EU går ind og blander sig i deres interne forhold, det er også en bombe under den stabilitet der har præget Europa siden slutningen af 2. verdenskrig. Hvad vil man så sige til det flamske folk som ønsker at løsrive deres del af Belgien (som sjovt nok inkluderer Bryssels) eller hvad med Baskerne som ønsker selvstændighed fra Spanien? Og hvad så når en tysk delstat opnår en overvægt af muslimer, skal de så også bare automatisk have selvstændighed?

TV 2 Nyhederne - EU sender politi til Kosovo
TV 2 Nyhederne - Serbien: “EU-medlemskab en hån”

Og nu

hvor vi er i gang med EU, så har vores onde præsident skrevet under på ForfatningsLissabontraktaten, noget som han på ingen måde har fået mandat til fra de danske vælgere. Han undlod jo behændigt at tage stilling inden valget, så det er en sørgelig historie for det danske demokrati. Vi må håbe at domstolene vil komme os til hjælp, da AFR her er oppe imod grundloven. Jeg er egentlig ligeglad med hvad justitsministeriet synes – hvis at give afkald på vores veto-ret i EU-sammenhæng ikke er at afgive suverænitet, så ved jeg ikke hvad det er.
TV 2 Nyhederne - Danmark tiltræder Lissabon-traktat

Christmas sælger ud

Ja, jule-Pia har haft travlt – hun er i hvert fald godt i gang med at sørge for at jeg får ret i mine forudsigelser. Selv siger hun

Mit mandat vil målrettet blive brugt til at få justeret asylpolitikken og få skabt tålelige vilkår for de asylbørn, som i øjeblikket er kastebold mellem alverdens voksnes interesser,

Men hvad for et mandat er det der er dit, Pia? Sidst jeg checkede fik du ikke stemmer nok til at opnå et kredsmandat alene. Det er så ensbetydende med at det er stemmer på det Konservative Folkeparti der har bragt dig på tinge. Så den plads du sidder på tilhører ikke retteligt dig. Afslut koncert, tak. Ikke mere vrøvl om mandater. Jeg håber virkelig denne periode i Folketinget bliver den sidste.
Netavisen 180Grader.dk - Christmas vil have bred asylaftale

Pia K. sælger (også) ud

Men her kan man måske bedre mene at det er berettiget – hvis regeringen må flirte med andre partier, så må DF vel også. Mens vi venter på at se Helle T. og Pia K. danse kinddans må vi nøjes med at se at de hjælper til med at underminere det danske arbejdsmarked.
Netavisen 180Grader.dk - Den store forbrødring: S og DF enige om lønløftet
Netavisen 180Grader.dk - Pia og Helle i ny forbrødring - denne gang om udlændinge

Har Europa en fremtid?

Til slut er der David Gress’ klumme på jp.dk om Walter Laqueurs bog “The Last Days of Europe”. Ikke munter læsning. Hat tip til Urias.

Glædelig Christmas

Så der er ikke meget godt nyt her hvor vi går op i mod jul. Faktisk har jeg en lille smule kvalme ved tanken.

Jeg kommer nok til at skrue lidt ned for blog-aktiviteten her op imod jul og nytår, men forhåbentlig skrives vi ved i det nye år.

Leave a Reply